Blue Ice Explorer
Fårehold og fisketur – Blue Ice Explorer kan det hele!
Hos Blue Ice Explorer har vi mange aktiviteter samlet under en paraply, og derfor er samarbejde et nøgleord hos os. Da vi alle har flere forskellige kasketter på i løbet af dagen, står vi sammen og løser opgaverne som et hold. Vi er skipper, guide, hotel, pedel og madmor mm., og der hersker et fantastisk fællesskab på holdet.
Vi indgår også i et tæt samarbejde med fåreholdere og andre naboer for at skabe gode oplevelser for vores gæster og bidrage til en god hverdag for lokalbefolkningen. Du får som ansat derfor en vigtig rolle som bindeled mellem turister og lokalbefolkning.
Læs mere om Blue Ice Explorer her.
Det hurtige overblik
Hos Blue Ice Explorer får gæster og passagerer det hele; overnatning, sejlads, natur og møder med lokalbefolkningen ansigt til ansigt. For dig som ansat betyder det en meget alsidig hverdag!
Aktivt friluftsliv
Blue Ice Explorer er en arbejdsplads midt i Sydgrønlands natur. Her får du vand under kølen, landskaber der kalder på dine vandrestøvler, fjeldørreder og helt unikke udsigter, som du bare kan kigge ud ad vinduet for at nyde. Det er derfor gæsterne kommer, og foruden holdånden hos Blue Ice Explorer er det også naturen, der får de ansatte til at vende tilbage sæson efter sæson. Så vil du gerne kombinere alsidige arbejdsdage med smukke omgivelser og et aktivt friluftsliv, så er Blue Ice Explorer noget for dig.
Et vindue til nye jobmuligheder
Interesseret i et job hos Blue Ice Explorer
Se vores ledige stillinger
Lær vores medarbejdere at kende
Læs medarbejderudtalelser her